Har du interesse for autobranchen, talent for salg og lyst til at skabe stærke kunderelationer? Så er du måske vores nye kollega.
Vi har travlt hos AD Danmark og søger endnu en engageret salgskonsulent til vores team på Sjælland. Du får ansvar for dit eget distrikt i Midtsjælland, hvor du skal udvikle samarbejdet med vores eksisterende kunder og opsøge nye professionelle kunder i autobranchen.
Du bliver kundernes faste kontaktperson og sparringspartner. Med udgangspunkt i deres hverdag og forretning rådgiver du om vores sortiment, løsninger og værkstedskoncepter – og følger op, så gode muligheder bliver til langvarige samarbejder.
Dine opgaver
- Besøge og rådgive eksisterende kunder i dit distrikt.
- Opsøge nye kunder og præsentere AD Danmarks produkter og samarbejdsmuligheder.
- Udvikle salget og skabe stærke, langvarige kunderelationer.
- Identificere relevante værksteder til vores koncepter CarSpot og Castrol Service.
- Planlægge dine kundebesøg og følge op på aftaler og salgsmuligheder.
- Samarbejde tæt med kolleger og regionschef om at sikre en god kundeoplevelse.
Om dig
Du har gerne erfaring som salgskonsulent eller sælger, helst fra autobranchen. Du interesserer dig for biler og reservedele og har lyst til at sætte dig ind i kundernes behov. Det vigtigste er din motivation for at skabe resultater og give kunderne en service, der gør en forskel.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er opsøgende, tager initiativ og trives med at skabe nye kontakter.
- Er god til at lytte, rådgive og opbygge tillidsfulde relationer.
- Arbejder selvstændigt og struktureret og følger dine opgaver til dørs.
- Har en professionel tilgang til både kunder og kolleger.
- Trives i en hverdag med mange kundebesøg og skiftende opgaver.
- Er bosiddende på Sjælland.
Du bruger IT og Microsoft Office som en naturlig del af dit arbejde. Vi arbejder i Concorde XAL, og kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.
Det får du hos os
Du får en selvstændig stilling med frihed under ansvar og mulighed for at præge din hverdag og udviklingen i dit distrikt. Vi sørger for grundig oplæring i vores sortiment, koncepter og systemer, så du kommer godt fra start.
Derudover tilbyder vi
- Tæt samarbejde og løbende sparring med erfarne konsulenter og regionschefer.
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje.
- En varieret hverdag med salg, rådgivning og kunderelationer i centrum.
- Løn efter kvalifikationer samt mobiltelefon og firmabil ordning.
Stillingen er på fuldtid. Arbejdstid og øvrige ansættelsesvilkår aftales nærmere.
Om AD Danmark
AD Danmark har hovedsæde i Middelfart og afdelinger i hele landet. Vi leverer reservedele, smøremidler, værkstedsudstyr og tilbehør til den professionelle autobranche.
Under overskriften ”Partnerskab der betaler sig” hjælper vi vores kunder med at udvikle deres forretning gennem et bredt sortiment, attraktive priser, gennemsigtige rabatordninger og værkstedskoncepterne CarSpot og Castrol Service.
Læs mere på www.addanmark.dk.
Send din ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regionschef Nicolai Sylvest på telefon 28 19 50 16.
Send din ansøgning og dit CV via knappen ”Udfyld ansøgning”. Vedhæft dokumenterne i PDF- eller Word-format, og mærk ansøgningen ”Konsulent AD Danmark – Midtsjælland”.
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 15. december 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!